|
Photocat byder CISBO velkommen til fælles indsats for indeklimaet |
|
Written by Henrik Jensen, CSO and Partner
|
|
Friday, 19 February 2010 13:57 |
|
Det er med stor glæde, at Photocat har modtaget nyheden om etableringen af CISBO ”Center for Indeklima og Sundhed i Boliger” (Dansk Kemi, 91, nr. 1/2, 2010). Det er med endnu større glæde, at der er noteret fælles interesse i at bekæmpe formaldehydniveauet i boliger. Her oplever Photocat, at det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, at vi ikke har tidssvarende regler for indeklimaet og at vi stille og roligt er sejlet agterud i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Photocat regner med, at man kan fjerne over 90% af formaldehyd i indeluften alene ved at have photocatalytiske overflader installeret i hjemmet. Det vil betyde, at man kan gå fra en forholdsvis høj indeklima belastning til ubetydelige niveauer af forurening. De photocatalytiske overflader har været kendt i mange år og anvendes idag særligt på kakler til udendørs brug. Endvidere bruger glasfirmaer som Pilkington teknologien i sin Activ produktserie. Det unikke ved Photocats teknologi er, at det er lykkedes, at få tilstrækkelig effekt ud af de anvendte partikler i synligt lys (indendørs lys). Samtidigt er det lykkedes Photocat at gøre teknikken anvendelig inden for mange byggematerialer uden at disse ændrer udseende, holdbarhed eller fremtoning. Teknologien er først nu på vej til markedet i laminatgulve og en ny type gulve fra den svenske virksomhed Välinge Innovation AB. Photocat håber derfor, at sammen med den nye guideline, der er på vej fra WHO, at kunne hjælpe CISBO og professor Peder Wolkoff til at forbedre vores indeklima miljøer. Det sidste, der mangler, er at arkitekter og byggerådgivere tænker mulighederne ind i deres valg af materialer, når der skal renoveres eller bygges nyt. Det spændende er, hvor meget mere koster det pr. kvadratmeter at vælge materialer med photokatalytisk indeklimaforbedring. Ja, det afhænger selvfølgelig af overfladen og materialevalget, men tallet ligger på mellem 10 og 40 kroner pr. kvadratmeter som en engangsinvestering. Det er for en almindelig bolig på 150 kvadratmeter mellem 1500 og 6000 kroner i engangsinvesteringsomkostninger. Set med Photocat øjne er det bare et spørgsmål om at komme igang og derfor denne opfordring til politikerne med ansvar for indeklima. Se nu at få gennemført de tiltrængte stramninger af reglerne på tilladte stoffer i indeklimaet og fremfor alt lad os få det tiltrængte fokus på det kræftfremkaldende formaldehyd.
|